450 g brombær
1 dl. vand
½ lime
1 stang vanilje
150 g rørsukker
2 spsk. mørk sirup
½ dl. brun rom
Rens og skyl bærrene. Kog vandet op i en gryde, tilsæt lime i både, den flækkede vaniljestang, sukker og sirup og kog under låg i 5 min. Tilsæt brombærrene, lad det koge op og tag gryden af varmen. Rør rommen i og hæld de syltede brombær i skoldede glas.
Bærrene her er gode som tilbehør til desserter som is og tærter, men også til vildt, fjerkræ og oksesteg.