Pærekage med chokolade

Ingredienser:

  • 200 gram smør – blødt
  • 150 gram sukker
  • 3 stk. æg
  • 200 gram hvedemel
  • 1 teskefuld bagepulver
  • 1 teskefuld vaniljesukker
  • 50 gram mørk chokolade
  • 3 stk. pærer
  • 2 spiseskefulde perlesukker
  • 2 spiseskefulde hasselnøddeflager
  • Lidt kanel

Smør tages ud af køleskabet i god tid, eller blødgøres ved lav effekt i mikroovn.
Smørret skal være blødt og ikke smeltet.

Kommes i skålen til røremaskine, og røres luftigt med sukker.

Du skal bruge kagespartlen.

Rør derefter æggene i et ad gangen.

I en anden skål vejes hvedemel af og blandes med bagepulver og vaniljesukker.

Tag skålen af røremaskinen, og vend hvedemelet i dejen med en dejskraber, så dejen er let og luftig.

Smør en springform med en diameter på 24 centimer med smør og drys den med sukker. Også op ad siden. Du kan også anvende en bradepande.

Fordel dejen jævnt i springformen og drys derefter den grofthakkede chokolade over.

Stik pærebådene ned i dejen, og drys med lidt perlesukker og hasselnøddeflager.
Drys også med en smule kanel.

Bag din pærekage i en forvarmet ovn ved 175 grader over- og undervarme, hvor den skal have cirka 45 minutter.
Mærk i den med en pind om den er nok, og det er den når dejen ikke hænger ved pinden.