Langtidsstegt vildsvinekølle
(3,3 kg – ca 10-12 pers)
1 stk. Vildsvinekølle
2 stk. gulerødder
2 stk. persillerødder
2 stk. løg
1 stk. hvidløg
1 liter bouillon eller vand
Timian
Salt
Peber
Ovnen forvarmes til omkring 100 grader.
Tag køllen ud af køleskabet et par timer inden den skal tilberedes og gnid den salt “gourmetsaltning”, en time før den skal i ovnen.
Krydr til sidst med salt, peber, masser af frisk timian og snittet hvidløg og gnid med lidt olie.
Snit grøntsagerne og læg i en bradepande med hele fed hvidløg og 2/3 af væsken. Placér køllen ovenpå, sæt et stegetermometer i halvvejs ned i det tykkeste sted i kødet og så i ovnen.
Det tager 5-7 timer (alt efter køllens størrelse) ved en temperatur på mellem 80-100 grader og køllen er færdig når stegetermometeret viser en kernetemperatur på mellem 65-68 grader. Hvis kødet er ved at være gennemstegt for hurtigt, kan du altid skrue ned for ovnen i en periode.
Hold desuden øje med væskebeholdningen i bunden af bradepanden og spæd op mere væske hvis det bliver nødvendigt.
Når man langtidssteger er det ikke nødvendigt at lade kødet hvile.