Avocado mousse med rugbrødschips

3 stk, Modne avocadoer i tern (ca. 400 g)
1 dl. Friske korianderblade
2 stk Finthakkede tomater (ca. 200 g)
½ stk. Finthakket rødløg (ca. 25 g)
1 stk Lille knust fed hvidløg
2 spsk. Friskpresset limesaft
½ tsk. Groft salt
Friskkværnet peber

100 g Salatost i tern

Rugbrødschips
200 g Groft rugbrød
25 g Smør 25 g
½ tsk. Groft salt

Avocadomousse
Kom avocado i en skål og mos det med en gaffel.
Skær halvdelen af korianderbladene i strimler og vend dem i sammen med tomat, løg og de øvrige ingredienser – gem de hele korianderblade.
Mos den drænede salatost med en gaffel og vend den i avocadoblandingen. Smag til og stil avocadomoussen tildækket i køleskabet.

Rugbrødschips
Skær rugbrødet i meget tynde halve skiver.
Lad smørret smelte i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner.
Steg rugbrødsskiverne ved jævn varme i ca. 8 min. til de er sprøde og gyldne – vend af og til.
Lad rugbrødschipsene køle af på fedtsugende papir og drys dem med salt.
Fordel de hele korianderblade på avocadomoussen og server med rugbrødschips.