En skøn læskende salat. Kombinationen af den salte hvid ost og den søde vandmelon er usædvanlig god.
Opskriften gælder for 10 personer
1 dl balsamicoeddike
85 g sukker (1 dl)
1⁄2 dl græskarkerner
1 lille vandmelon i tern
300 g Karolines Køkken® Klassisk Salatost i tern afdryppet
Pynt
friske mynteblade
Balsamicosirup
Kog balsamicoeddike og sukker ved kraftig varme i en gryde i ca. 1 min. Hæld siruppen i en skål og lad den køle af.
Rist græskarkerner på en tør pande ved jævn varme i ca. 2 min. Lad dem køle af.
Ved serveringen
Anret vandmelon- og ostetern i et fladt fad og dryp lidt sirup over. Drys med græskarkerner og server resten af siruppen i en lille skål ved siden af.
Tips
Når opskriften ganges op, skal kogetiden på balsamicosiruppen forøges tilsvarende.
Balsamicosirup kan laves og stå en uge i køleskabet.
Græskarkernerne kan ristes dagen før.