Ingredienser
500 g mellemskært oksekød uden sener eller for meget fedt – lidt må der gerne være
25 g smør eller stegemargarine
2 gulerødder
1 løg
2 fed hvidløg
1 spsk. paprika – Jeg foretrækker at bruge den søde paprika fra Urtekram. Den giver en mere rund smag til hele retten.
1 oksebouillonterning
1 dåse tomatpasta koncentreret tomatpuré
1 dåse flåede tomater
1 laurbærblad – frisk eller tørret
Lidt frisk persille
Salt og peber
eventuelt lidt purløg til pynt
Sådan gør du
Sådan laver du gullash
Skær kødet i store tern.
Brun smørret i en gryde, og brun kødet på alle sider, til det har en god stegeskorpe.
Skræl guleroden, og skær den i grove tern.
Pil løg og hvidløg, og hak dem groft.
Kom løg og hvidløg ned til kødet, og svits kortvarigt.
Tilsæt paprika, og lad det lige brænde af.
Tilsæt tomatpasta, og svits igen kortvarigt.
Tilsæt nu vand, så det lige dækker, flåede tomater, laurbærblad og gulerødder, og bring det hele i kog. Kom oksebouillonterningen i samtidig med vandet.
Skru ned for varmen, og lad retten simre i 1 times tid under låg, til kødet er mørt.
Rør af og til, og tilsæt mere vand, hvis det er nødvendigt.
Smag til med salt og peber.
Pynt eventuelt med purløg.