Citron-/hvidløgsmarineret oksecuvette:

1 oksecuvette eller culotte

2 spsk. olivenolie

revet skal af en citron

8 fed hvidløg (ja det stod der i opskriften – og det er IKKE for meget)

frisk, finthakket rosmarin, timian og oregano (jeg brugte kun rosmarin og timian)

groft salt og friskkværnet peber

Bland alle ingredienserne (se note 1) til marinaden og rids cuvetten/culotten i tern. Gnid marinaden godt ind i kødet – over det hele – og vær sikker på at det er gnedet godt ind i kødet. Dæk det til og lad det stå mindst 1 time inden det skal grilles (jeg lod den stå ca. 3 timer). Drys med salt og kom dem på over inddirekte varme (se note 2). Husk en drypbakke under, jeg lavede en med oksebouillon, gulerod i grove stykker, frisk rosmarin, løg og hvidløg. Det var meningen at jeg ville have lavet lidt sauce af det – fordi kæresten bedst kan lide at der er sauce til – men det blev ikke til noget, fordi der var faldet noget fra grillristen ned på og det så ikke så lækkert ud. Så ingen sauce til ham i dag…. Pak stegen ind i stanniol og lad den hvile i 15-20 minutter……..det er VIGTIGT!!

Note 1:

Jeg kom IKKE salt i marinaden. Jeg kom først salt på lige inden den skulle grilles.

Note 2:

Jeg grillede den ca. halvdelen af tiden (som vel ialt var ca. 50 minuter) over direkte varme – selvom de kloge hoveder mener at den skal grilles over inddirekte varme – men resultatet blev perfekt!!! Jeg brugte altså ikke stegetermometer, jeg brugte kun metoden med at trykke på den og så mærke hvor meget den gav efter – men et stegetermometer er nok optimalt