(6 pers.)
1½ kg oksebryst el. bov
1½ tsk. salt
4 store løg
2-3 gulerødder
Olie til stegning
2 laurbærblade
3 kviste timian
2 tsk. rørsukker
Groftkværnet peber
2 mørke øl, f.eks. Classic
1 tsk. vineddike
6 skiver flutes
1 spsk. dijonsennep
Fremgangsmåde til flamsk øl- og oksegryde
Skær kødet i tern på størrelse med en lille æske tændstikker, drys dem med salt og lad dem trække koldt 1-2 timer. Skær løg og gulerødder i skiver. Varm et par spiseskefuld olie i en gryde eller sautépande, der kan gå i ovnen. Brun løgene gyldne ved jævn varme på ca. 10 min. Tag løgene op. Varm lidt mere olie og brun kødstykkerne holdvis, så der ikke er for meget kød i gryden ad gangen. Tag kødet op af gryden. Tilsæt de to øl. Kog op, til øllet bruser, og kom gulerødder, laurbærblade, timian, rørsukker og 2-3 drej med peberkværnen i.
Kom kød og løg lagvis i gryden. Sæt gryden med låg i en 150º varm ovn 2-2½ time, til kødet næsten er mørt. Kom vineddiken i. Smør flutes skiverne med sennep, læg dem i et lag over kødet og sæt gryden i ovnen igen i en ½ time.
Servér med brød eller kartoffelmos.