(8 pers.):
3 lagkagebunde
Ca. 100 g marcipan
1 spsk. flormelis
Limecreme
2 dl piskefløde
1 dl cremefraiche 38 %
1 dl sødmælksyoghurt naturel
1 dl. Sukker
3 øko. limefrugter
1 tsk. Revet limeskal
½ dl limesaft
2 blade husblas
Jordbærmousse
300 g frosne økologiske jordbær
5 dl. piskefløde
2 spsk. sukker
5 blade husblas
3 dl piskefløde til siderne
Forklaring:
Lav limecreme minimum 2 timer før du skal lægge kagen sammen, men gerne dagen før. Pisk fløden til blødt flødeskum. I en separat skål piskes cremefraiche, yoghurt og sukker sammen ved lav hastighed til sukkeret er opløst. Læg husblassen i en skål koldt vand mens limefrugterne rives og ½ dl saft presses i en kasserolle. Varm saften op ved middel-svag varme, vrid husblassen fri af vand og rør det ud i saften mens gryden tages af blusset. Rør i saften og når den når ca. lillefingertemperatur (det sker næsten med det samme når husblassen køler det ned) hældes det sammen med limeskallen i cremefraicheblandingen. Rør blandingen hurtigt og let sammen inden det vendes med flødeskummet og stilles på køl til det stivner.
Jordbærmoussen kan puttes direkte i kagen, eller der kan vælges samme fremgangsmåde som ovenover – jeg valgte dog førstnævnte. Smid husblassen i en skål med koldt vand. Hæld sukker og jordbær i en kasserolle, der ved middel varme bringes i kog. Kog bærrene møre og mos dem let med en gaffel. Pisk fløden til skum. Vrid husblassen fri af vand og opløs den i de varme jordbær, der tages af blusset. Rør i gryden så massen køles ned, når den ikke er varmere en lillefingeren kan det vendes i flødeskummet.
På lagkagefadet placeres første bund med springformen rundt om, som form. Hæld jordbærmoussen i og læg endnu en bund ovenpå, kagen må nu gerne sætte sig 1 time inden næste lag tilføres (så moussen lige kan stivne lidt). Fordel limecremen og sidste bund på kagen, behold gerne springformen på som støtte. Limecremen er temmelig fast i konsistensen, men jeg lagde det op i skefulde og brugte derefter en smørrekniv skyllet under den varme hane til at glatte det lidt ud.
Rul marcipanen ud og pynt kagen efter smag – jeg pyntede med pink glasur og frysetørrede jordbær. Nu kan kagen trække natten over eller minimum 2 timer i køleskabet. Inden servering tages springformen af og der tylles blødt flødeskum på siderne.