Alle indlæg af susanne

Butterdejsæske med røget laks og rejer

Ingredienser:
3 butterdejsplader
1 æg
6 skiver røget laks
1 dl. piskefløde
2 spsk. mayonaise
100 g. rejer, fint hakket
1 spsk. peberrod, revet
2 spsk. dild, hakket
citronsaft
1 hovedsalat
1-2 citroner

Forklaring:
Opvarm ovnen til 225 grader C. alm. ovn.

Rul 2 butterdejsplader ud til dobbelt størrelse på den lange led. Del hver plade i tre. af den 3 plade skærer du strimler ca 1 cm brede som du læger i kanten af de skårne plader.
Pensl dem med sammenpisket æg og bag dem 15 – 20 min. Lad dem køle af.

Pisk fløden og bland mayonnaisen i. Rør rejerne i. Smag til med peberrod, dild og citronsaft.

Tryk midterstykkerne af æskerne lidt ned, læg en skive laks i bunden ad æskerne og fordel rejesalaten over.

Server salat og citronbåde til
.

Pasta med kylling, rodfrugter, nødder, sprød parmaskinke og nøddebrød med gorgonzola

4 personer

Ingredienser:
260g Danpo kyllingeinderfilet
Olivenolie
250g pasta f.eks. rigatoni eller penne
70g parmaskinke
2 fed hvidløg
1 spsk timian 
200g majroer
200g jordskokker
30g hasselnøddekerner
1 lille bdt. hakket persille
25g frisk parmesan
Salt, peber

Nøddebrød med gorgonzola:
4 skiver Ciabattabrød 
100g gorgonzola
30g hakkede hasselnødder
Frisk timiankviste

Tilberedning
Skær inderfileterne i mindre stykker. Kog pastaen som anvist på emballagen i letsaltet vand. Steg parmaskinken sprød i ovnen under grillen. Hold godt øje det går hurtigt. 

Skær majroerne i tern eller smalle både og jordskokkerne i skiver. 

Steg kyllingekødet 1 min. i olivenolie tilsat hvidløg. Kom timian, rodfrugter og grofthakkede hasselnøddekerner ved og steg i ca. 6 min. under konstant omrøring.

Krydr med salt og peber og bland straks med friskkogt pasta, sprød parmaskinke brækket i mindre stykker og hakket persille. Drys med høvlet/revet parmesan og server med nøddebrød til. 


Nøddebrød med gorgonzola:
Smør brødene med gorgonzola. Drys med hakkede hasselnødder samt timian og gratiner i ovnen til de er gyldne.

kylling på cremet porrebund

DSC_3507,1

Ingredienser:
4 stk. Kyllingefilet uden skind og ben
1 Porre
5 dl. Piskefløde
150 gram Bacon i tern
1 dl. Hvidvin. tør
Salt, Peber
Revet ost, mozzarella 45+

Forklaring:
Brun kyllingerne på begge sider, og læg dem ovenpå porre-bacon blandingen i fadet. drys med den revne ost.Forklaring
Rens porren og skær den i tynde skiver. svits baconen på en tør pande.tilsæt vin og fløde, og kog blandingen og smag til med salt og peber. kom blandingen i bunden af et smurt ildfast fad.

Sæt fadet i ovnen på 200 grader C. alm. ovn i ca 25 min.

Server med løse ris, lune flutes og salat.

Citron-/hvidløgsmarineret oksecuvette:

1 oksecuvette eller culotte

2 spsk. olivenolie

revet skal af en citron

8 fed hvidløg (ja det stod der i opskriften – og det er IKKE for meget)

frisk, finthakket rosmarin, timian og oregano (jeg brugte kun rosmarin og timian)

groft salt og friskkværnet peber

Bland alle ingredienserne (se note 1) til marinaden og rids cuvetten/culotten i tern. Gnid marinaden godt ind i kødet – over det hele – og vær sikker på at det er gnedet godt ind i kødet. Dæk det til og lad det stå mindst 1 time inden det skal grilles (jeg lod den stå ca. 3 timer). Drys med salt og kom dem på over inddirekte varme (se note 2). Husk en drypbakke under, jeg lavede en med oksebouillon, gulerod i grove stykker, frisk rosmarin, løg og hvidløg. Det var meningen at jeg ville have lavet lidt sauce af det – fordi kæresten bedst kan lide at der er sauce til – men det blev ikke til noget, fordi der var faldet noget fra grillristen ned på og det så ikke så lækkert ud. Så ingen sauce til ham i dag…. Pak stegen ind i stanniol og lad den hvile i 15-20 minutter……..det er VIGTIGT!!

Note 1:

Jeg kom IKKE salt i marinaden. Jeg kom først salt på lige inden den skulle grilles.

Note 2:

Jeg grillede den ca. halvdelen af tiden (som vel ialt var ca. 50 minuter) over direkte varme – selvom de kloge hoveder mener at den skal grilles over inddirekte varme – men resultatet blev perfekt!!! Jeg brugte altså ikke stegetermometer, jeg brugte kun metoden med at trykke på den og så mærke hvor meget den gav efter – men et stegetermometer er nok optimalt

 

TZATZIKI

DET SKAL DU BRUGE
1 agurk
1 fed hvidløg
3 dl græsk yoghurt
salt & peber
FREMGANGSMÅDE
Riv agurken groft og læg skiverne på noget køkkenrulle. Drys dem med groft salt, og lad dem ligge til al væden er trukket ud.
Rør presset hvidløg og agurkerne ud i den græske yoghurt.
Smag til med salt og peber.

Snickerskage

Ingredienser:

Bund:
5 Æg
540 gram Sukker
300 gram Smør
360 gram Hvedemel
4.5 tsk. Vanillesukker
2.5 tsk. Bagepulver
450 gram Peanuts usaltede *

Karamelsauce:
360 gram Sukker
4 tsk. Vanillesukker
4 tsk. Kakao
2 dl. Sirup, lys
2 dl. Piskefløde
100 gram Smør
225 gram Mørk chokolade 44%
225 gram Lys chokolade 30%

Forklaring:
Æg og sukker piskes. smeltet smør og de øvrige ingredienser blandes i. Hældes i bradepanden. Peanuts fordeles over kagen. kagen bages ved 200 grader C. alm. ovn i 15 – 20 minutter.

Alle ingredienserne til karamelsaucen blandes i en gryde og koges i 8 min. hældes over den varme kage. kagen afkøles.
Chokoladen smeltes og smøres på

Tips:

Den skal serveres i små stykker da den nemt kan blive for meget ellers

Kanel- og citronsnegle

20141112_170744_DxOVP(Ca. 20 stk.) 

25 g gær
2¼ dl mælk
Et nip salt
¾ dl sukker
½ tsk. kardemomme
½ æg
350-400 g hvedemel
75 g blødt smør

Fyld 
100 g blødt smør
1 spsk. kanel
¾ dl sukker
1 usprøjtet citron

Pensling
Æg
Perlesukker

Fremgangsmåde til kanel- og citronsnegle

Rør gæren ud i den lunkne mælk. Rør salt, kardemomme, æg og halvdelen af melet i. Rør det bløde smør i dejen og ælt resten af melet i lidt ad gangen og ælt til en smidig dej. Lad dejen hæve ca. 1½ time. Fyld: Rør smør, kanel, sukker og fintrevet citronskal sammen. 

Rul dejen ud i en ca. 60 x 20 cm stor plade. Fordel fyldet på dejen og rul den sammen som en roulade. Skær den i ca. 20 skiver og lad dem hæve tildækket i ca. 40 min. Pensl med sammenpisket æg, drys med perlesukker og bag sneglene ved 255° i ca. 8-10 min. 

Saftig æblekage

DSC_0012

(6-8 stk.) 

4-6 æbler
60 g hvedemel
½ tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
3 æg
2¼ dl mælk
1 dl sukker

Tilbehør
Flødeskum eller cremefraiche

Skræl æblerne, del dem i to og fjern kernehuset. Skær æblerne i tynde skiver, næsten helt igennem. Læg dem i en smurt 22 cm springform. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker. Pisk æggene og mælken med en gaffel. Rør melblandingen i og rør til en glat og jævn dej. Hæld blandingen over æblerne og drys sukkeret over. Bag kagen midt i ovnen ved 225° i 15 min., sænk varmen til 175° og bag yderligere i 20 min. Server kagen lun med flødeskum eller cremefraiche til. 

Lakseroulade med dildcreme

Man kan lave denne forret i god tid og tage den ud af fryseren, når den skal bruges

Opskrift på lakseroulade med dildcreme

Tid: 30 minutter.
Anretning: 15 minutter
Frysetid: Mindst 2 timer, evt. flere dage
Antal personer: 6

• 400 g røget laks i skiver
• Bagepapir eller madpapir
• Evt. alufolie

Dildcreme:
• 2½ dl cremefraiche 38 %
• Skal og saft af 1 citron, usprøjtet
• ¼ tsk. salt samt friskkværnet peber
• ½ bundt dild

Til anretning:
• 1 spsk. olivenolie
• 1 spsk. friskpresset citronsaft
• 100 g spæde salatblade
• Salt og friskkværnet peber
• ½ bundt dild
• 1 lille glas lakserogn
• Godt brød eller flute

1. Dildcreme: Bland cremefraiche, fintrevet citronskal, 1 spsk. citronsaft, salt og peber sammen i en røreskål. Pisk cremefraicheblandingen til skum med en elpisker, til det ligner flødeskum. Vend hakket dild i, og stil det i køleskabet


Trin 1: Læg halvdelen af lakseskiverne på papiret i en firkant på
ca. 25 x 15 cm. Skiverne skal lappe lidt ind over hinanden


Trin 2: Smør dildcreme i et jævnt lag oven på lakseskiverne

2. Læg et stykke bagepapir eller smørrebrødspapir i ca. 30 cm’s længde på køkkenbordet. Læg halvdelen af lakseskiverne ved siden af hinanden på papiret i en firkant på ca. 25 x 15 cm. Skiverne skal lappe et lille stykke ind over hinanden 

3. Smør halvdelen af dildcremen i et jævnt lag oven på laksefirkanten 

4. Rul laksefirkanten sammen som en roulade fra den lange side – brug en bordkniv til at bøje den yderste kant af laksen ind over dildcremen i starten. Fortsæt med at rulle rouladen sammen ved at hive i papiret foroven. Fold papiret om lakserouladen, og rul den evt. yderligere ind i et stykke alufolie, så den holder bedre på formen 

5. Lav endnu en lakseroulade på samme måde af den resterende laks og dildcreme 

6. Læg lakserouladerne i fryseren i mindst 2 timer, til de er faste nok til at skære 

7. Anretning: Skær lakserouladerne i 1 cm tykke skiver med en skarp kniv. Anret skiverne med det samme taglagt i midten af 6 tallerkener 

8. Bland olie og citronsaft, og vend det i salaten sammen med salt og peber. Fordel salaten oven på lakserouladeskiverne, og pynt med plukket dild og lakserogn. Server med brød eller flute.
 


Trin 3: Rul laks og dildcreme  sammen som en roulade.
Brug en bordkniv til at bøje den yderste kant ind over dildcremen i starten


Trin 4: Fortsæt med at rulle rouladen sammen ved at hive i
papiret foroven


Trin 5: Når rouladen har været et par timer i fryseren, kan du
skære den i 1 cm pæne, tykke skiver med en skarp kniv.

Bradepandekage med knas I

Ingredienser:
4 æg
250 g. sukker
250 g. hvedemel
2 tsk. bagepulver
3 æbler
100 g. smør
100 g. sukker
100 g. hakkede nøddekerner
1 tsk. vaniljesukker
2 spsk. fløde

Forklaring:
Pisk de hele æg tykke og skummende med sukker. Bland melet med bagepulver og skrællede æbler der er skåret i tynde både.

Vend forsigtigt melblandingen i æggene Kom dejen i en velsmurt bradepande eller form beklædt med bagepapir ca 20*30 cm.

Bland smør, sukker, hakkede nøddekerner, vanilje og fløde I en gryde og giv det et opkog Fordel blandingen over dejen Bag kagen i den nedereste halvdel af ovnen ved 175 grader C 40-45 minutter.

Skær kagen i kvadrater når den er kold kagen er fryse-egnet

Tips:

kagen kan serveres med is og creme fraiche